Hannover 1/2 Ironman, tjek !
Input/Outcome, håneret/forfald, glæde/stolthed, Vind og kulde !
Der er mange overskrifter til en dag i Hannover, som den var igår !
Hele flokken fra SMT var klar fra morgenstunden. Vi var alle kommet til Hannover, enten torsdag (Helene), fredag (Thorstein) eller lørdag (alle os andre). Vejrudsigten stod i stærk kontrast til det danske sommervejr som vi forlod i dk. Og jeg havde i mit mindset og i min naive tro tænkt, at 500 km sydpå, da ikke kunne betyde vejrforandringer i så negativ en grad, som lovet på yr.no
Men ånden sagde noget andet, da vi kom frem. Ikke ånden i glasset, men i bogstaveligste forstand stod ånden klart ud af munden, da vi stod ud af bilen i Hannover. Vi havde forladt 25 grader og solskin i dk for at komme ned til 9 grader og dugklar ånde, WTF.
Helene var den første til at skulle få æren af den, da hun startede sit IM race klokken 07.00 om morgenen. Svømningen var kortet ned til 2 km, da vandtemperaturen var målt til 13 grader dagen forinden og 15,2 senere på dagen, for ikke at korte den endnu længere ned !!!! Hun fortæller selv om sin oplevelse på hendes blog :-).
Vi andre startede klokken 11.45 og der var lagt op til battle, jvnf. tidligere beretninger….
I får ikke nogle undskyldninger, men istedet en fokusændring i tekst :-).
Jeg er pavestolt af den mand som går rundt med håneretten idag. I bankverdenen snakkes der meget om input´n outcome og det kan i den grad overføres til tri-verdenen. Hvis man træner og racer med hovedet. Vi har gennemgået filer fra raceday idag – og hvis sidste års CPH-Challenge var lige i øjet for JB, så var dette stævne ramt lige i Iris. En gameplan er vejledende ift til vind, vejr og konkurrencedynamik, men for Jesper er det 100 % lige i r….
Svøm stærkt, find dit fokus på cyklen indtil pulsen stabiliseres, indtag din gel og flyv!!!! Men vendt nu for f….. på løbet :-). Not !
Jesper fløj videre og tog imod ved målstregen, fedt ;-).
Vi andre kørte ikke dårligt, men der var bare en der stod stærkere på dagen. Når jeg efterrationalisere, så kommer en kollegas gode bemærkning frem på nethinden (du har så meget i munden). I know how to do it in mind, but the outcome is what you´ve done in practise before. Jesper har hvilet, spist og har været fokuseret – og sparket røv på dagen. Jeg har forsøgt at fokusere på dagen, uden hvile, men med masser af gejst – og fik det bedste ud af det!
Det var en dag hvor der virkelig skulle arbejdes for at holde gang i cyklen – og de stærke bikere kom til sin ret. Michael Gladney og Jesper brøns kører de suverænt bedste amatørtider og er kun 1 minut fra fuldtidspro (Andreas Borch). Det er mildest talt imponerende.
Vi andre dødelige holdte gang i pedalerne og håbede på, at vi var de klogeste og kunne tage dem til sidst på løbet. Men selvom det blev 21,1 km hæsblæsende jagt på løbet, så holdte de til mål. Jeg havde Thorstein til at ånde mig i nakken og Jesper at fokusere efter foran, så det var ikke svært at holde farten oppe. Jeg løb progressivt og skulle måske have taget chancen tidligere, men sådan er tankerne altid bagefter. De sidste 8 km løber jeg i 32.04, hvilket passede med at jeg ville have klappet jesper i r…. efter 23 km løb :-). Så måske skulle jeg have startet gassen et par km før…;-).
Helene vinder suverænt sin Ironman (den 3 i træk i Hannover) og bliver samlet nummer 5 inkl mændene. Tillykke med det :-). Jeg er glad for at det ikke var mig som skulle sidde 180 km på cyklen i den vind og da slet ikke i 6 timer ;-)… Så er der ikke noget at sige til, at man har travlt med at komme i mål på løbet (3.11.00 på marathon), av ! Helene så ikke mere brugt ud end os på den halve. Det er ren turtlepower…..
På SMT-battlesiden kom det til at se således ud:
1. Jesper Brøns bliver nummer 3 i hans ag 35-39 (14 overall). Dagens 3 hurtigste cykeltid.
2. Keld T bliver nummer 2 i min ag 40-44 (16 overall).
3. Thorstein Gystad nummer 3 sin ag 45-49 (22 overall)
4. Jan Nielsen nummer 9 i ag 40-44 (44 overall)
5. Lars Brix nummer 8 i ag 45.49 (45 overall)
6. Morten Stokholm nummer 12 i ag 35-39 (58 overall).
Fælles for alle er, at det var en hård og fed dag i Hannover. Jeg er sikker på at der kommer flere gode konkurrencer i konkurrencen, senere på sæsonen. Og om håneretten bliver hvor den er nu, det må tiden vise :-).
Tillykke til alle – også til dem som står sidst nævnt. Mortens offday var til at få øje på, men den ryger på kontoen som gode lærepenge og så får vi ham at se i kamp om håneretten inden længe ;-).
Tider kan ses her på resultatlisten fra hannover.
Tak for en fed weekend.
Der kommer billeder senere på dagen !
Og stort tillykke til alle vores SMT-Tøser som tog fat i tyren. Anette Corydon dansk mester i 40-44 og Tina og Bettina sølv og bronze i 45-49. Respekt !
Vi ses til svøm, løb og cykel i det fri´
Atb
Keld.