Fantastisk weekend v/Danmarks Smukkeste Triathlon ☀️
Sikken en weekend, sikken en stemning og hold nu op, hvor blev der disket op med flotte resultater både lørdag og søndag v/Østre Søbad (Almind Sø) af alle jer atleter. Og endnu engang blev det løftet af de mest fantastiske frivillige som bærer stævnet hele vejen rundt ☀️💪
Idag var der starter i en lind strøm fra kl. 10.00 indtil kl. 12.10, på distancerne 1/2 Ironman, DM Elite 1500-45-10,5, DM AG på 1/4 Ironman og DM Aquabike (950-45).
På den 1/2 Ironman fik vi en lokal vinder blandt herrerne, nemlig vores egen Mikkel Rosendahl Larsen, som er på vej i topform op mod VM i Nice her i september måned. Mikkel var oppe mod flere gode atleter, bl.a Lars Dyrholm som han også skal dyste med i Nice om VM titlen på den fulde Ironman distance.
Blandt kvinderne var det Ida Østerby som løb med sejren.
DM elite herre blev vundet af Jens Emil Sloth Nielsen, foran Silas Plambæk, Frederik Bradley, Lars Lomholt og Thomas Nielsen, efter et godt og hurtigt race, hvor der blev byttet pladser af flere omgange undervejs. Thomas Nielsen var først oppe af vandet, Lars Lomholt havde bedste bikesplit og Jens Emil det bedst afsluttende løb…. Super godt race af alle !
Blandt pigerne havde jeg forhånds udråbt Line Bonde som favorit, men hun fik mere end kamp til stregen og blev slået af to stærkere piger på dagen og endte som nummer 3. Anna Harbo og Andrea Madelena Bolvig tog sig af de to øverste trin på podiet, efter 3 suveræne dicipliner, dog primært på svøm og cykel. Anna Harbo blev dansk mester med en sublim performance i alle 3 dicipliner.
På den 1/4 Ironman var det Nicoline Rahbek Ravn og Henrik Mørk Emtekjær der løb med de samlede sejre – og her var der DM resultater i alle aldersklasser, med flere flotte podier. De fleste billeder kan ses på Silkeborg Triathlons hjemmeside og resultaterne kan ses her: https://www.sportstiming.dk/event/15002/results?round=84375&gender=M
Nogle af de flotte podier så således ud, hvor dette podie pryder med 2 SMTére som danske mestre (Betina Schmidt og Lars “Flying” Brix i aldersklassen 55-59.
Til DM Aquabike var det forventeligt forhåndsfavoritten Tommy Nielsen der løb med sejren, efter at have ført fra start til slut. Tommy er suveræn i den disciplin og hvis ikke det var for tilbegvendende løbeskader, så ville han kunne konkurrere med de yngste på alle tre discipliner endnu, selvom han har rundet det “skarpe hjørne”…
Der ligger et helt arsenal af gode og flotte billeder fra weekenden på: https://www.facebook.com/silkeborgtriathlondk og her kan I finde alle de gode billeder af alle de som lavede mindst ligeså flotte resultater, ud fra det som de/I kom med.
Her er et som beskriver en af vores gode repræsentanter fra SMT-Silkeborg 💃
Tusinde tak for en forrygende weekend – jeg håber vi ses igen til næste år ☀️💪
Og som altid skinner solen fra en skyfri himmel 😉🕺☀️
Sportslige hilsener












Tlf: 26360454, mail: keldthomsen33@hotmail.com














